Min første bamse
Vi husker den allesammen, ikke?
Den allerførste bamse, den der trøstede os og fulgte os i tykt og tyndt gennem barndommen.
Den er jo vigtig....den der allerførste bamse - min var lyseblå og så kunne han tale. Godt nok kun når min far var i nærheden, men bamse og jeg havde mange snakke om alt og intet. Da jeg var 3-4 år lurede jeg, at bamse nok ikke kunne tale, men min far fastholdt stædigt at “Bammer”, som bamse var døbt kunne tale og så kunne man jo blive helt i tvivl.
Bammer fulgte mig gennem hele min barndom - i min ungdom måtte han finde sig i at ligge i en skuffe under min seng, men da jeg flyttede hjemmefra, flyttede han naturligvis med.
Han tilbragte nogle år på loftet indtil jeg selv fik en lille dreng, som naturligvis skulle have lov til at overtage Bammer.
Bammer blev taget ned fra loftet, men sikke en skuffelse - Han var jo slet ikke som jeg huskede ham. Derimod var han både falmet og slidt og slet ikke så blød som jeg huskede....men tale kunne han stadig......når min far var i nærheden.
Bammer fik en plads på vores lille søns værelse, men jeg tror aldrig Alexander viste interesse for min gamle slidte bamse.
Om jeg stadig har Bammer? Ja da, selvfølgelig😊
Hos Bamsehuset har vi naturligvis masser af skønne bamser som kan følge den lille ny i tykt og tyndt - Om de kan tale må være op til jer derude
